rosavinkel - link til alternative navigations-side


Ser jeg sådan ud??
Sådan tror mange at jeg ser ud!

Jeg skriver opgave


nogle af de svar jeg giver, når jeg bliver spurgt om, hvad og hvordan jeg "tror"!

ps. heksen er tegnet af Jeff Bucchino, "The Wizard of Draws"


dansk text text in No English Text link til sidens aktuelle links - the link to this page linksLinks


  1. Hvad indebærer det at være heks?
    En hel masse og ingenting! En hel masse, fordi du skal til at lære dig selv og dit inderste jeg at kende. Du kan ikke arbejde med magi og den slags, hvis du ikke kender dig selv til bunds - og det er et stort arbejde for nogle. Ingenting, fordi du har det hele indeni - så egentlig er det "bare at finde det"...... men igen, det kan være et stort arbejde for nogle.
  2. Hvad er en heks og hvordan er det at være en??
    En hex er en ganske almindelig person, som vælger at arbejde med, i og for naturen. Naturen forstået som Moder Jord og alt på den. Alt det vi lever af og med, livets røde tråd.
    En hex vælger at samarbejde - gøre en indsats. Det magiske element i denne arbejdsindsats, gøres ud fra den leveregel der siger, gør hvad du vil, så længe du ikke skader andre. Mange bruger også en sikkerhedsformular i forbindelse med magisk arbejde, hvor der tages forbehold - hvis tingene er til skade for nogle, be'r man om at ens formular ikke må virke.
  3. Hvordan bliver man heks??
    Ved at man siger til sige selv: "Jeg er hex!"
  4. Er der nogle specielle prøvelser man skal igennem for at blive det? - hvis JA, hvilke prøvelser og hvilken betydning har det?
    Det kommer an på, om du arbejder som solo, eller du arbejder i gruppe - eller om du besluter dig for at der skal være et ritual/prøvelse. Nogle grupper, bestemte retninger, holder på, at der er helt specielle indvielser og prøvelser som man skal igennem. For det meste er det prøvelser, som har relation til det at kende sig selv og det man står for. Nogle har også en indvielse, hvor man arbejder med en symbolsk fødsel - en fødsel ind i den tradition man nu gerne vil optages i. Arbejder du alene, kan du vælge at der ingen ting skal være.
    Jeg mener, at der skal være en optagelse, som for det meste består af en slags "historieundervisning", en grundlæggende viden om hvad det drejer sig om, samt det helt basale, lære sig selv at kende.
  5. Hvordan fandt du ud af at du var heks?
    Ved at jeg en dag pludselig fandt ud af, at der var nogle der havde sat navn på det jeg gik og foretog mig. Jeg læse en bog jeg havde fundet på biblioteket. Bogen hedder "Spiraldansen" og er skrevet at en kvinde ved navn "Starhawk".
  6. Er det at være heks og det det medfører en slags tro for dig??
    NEJ - det er ikke en slags tro - det er min tro. Jeg er ikke kristen, jeg er paganist og indenfor paganismen er det den retning der hedder Wicca. For mig er Wicca den eneste og sande tro.
  7. Hvorfor blev du heks?
    Det har jeg intet svar på. Da jeg fandt ud af hvad det var, kunne jeg bare sige til mig selv: "Åh, så er jeg hjemme, det er her jeg hører til!" - så hvorfor, det ved jeg ikke. Det er kommet helt naturligt - jeg har aldrig tænkt over hvorfor, kan ikke finde nogen konkret grund.
  8. Hvilken betydning har guderne??
    Basalt, at der bliver sat nogle navne - figurer på den energi man arbejder med. Når vi har givet trolden navn, kan vi bedre håndtere tingene - det er vist meget almindeligt for mennesker.
    Det er blandt andet det der er grundlaget for psykologien - navne-magi, man giver problemerne og forhindringerne ord og navne, så er det lettere at håndtere. Den rene "navne-magi".
  9. Hvem tilbeder du?
  10. Hvad er forskellen på Wicca og Pagan?
    Paganisme er dem der ikke tror det "man" syntes er det eneste rigtige. Oprindeligt var det dem der levede på "heden" - altså dem udenfor byerne og de steder hvor kristendommen først vandt proselytter. Hedningene er det samme. Wicca er en slags underafdeling af Hedningene - Paganisterne. Du kan sagtens være Paganist uden af være Wiccan, men for at være Wiccan er du nødvendigvis også Paganist.
  11. Hvad er en wiccan??
    En Wiccan er mange ting - det kan være meget forskellig fra person til person. Grundlæggende er det en person der har valgt at gøre "Wicca" til sin religion, sin livsfilosofi.
  12. Hvilken slags tro har en Wiccan??
    Jeg har en tro, der er baseret på et dualistisk verdenssyn - men helt basalt eksisterende i en feminin (skabende) energi, der som Yin og Yang består af en maskulin/feminin del. Disse energier kan man så, hvis man har det nemmest ved at sætte skikkelser på, give navne og dermed liv, ved at kalde dem gamle gudenavne eller måske selv skabe gudenavne. Men det er også forskelligt, andre syntes at det er noget vrøvl. Jeg tror på en livskraft som jeg kalder Nerthus - der så består af Frey og Freya. Er der specielle tilfælde, kan jeg sagtens bruge andre gudenavne - selve gudenavnene er ikke så vigtigt. Det vigtige er det jeg arbejder med, den opgave jeg er ved at løse.
  13. Er en wiccan det samme som en heks?? - kan det passe at en Wicca nærmest er en slags trosbekendelse?
    En Wiccan er efter de flestes definitioner også heks - men en heks behøver ikke at være Wiccan. Dvs. en Wiccan definerer jeg som en heks, der har sin religion med i arbejdet - for mig bliver det religiøse aspekt det, der gør mig til Wiccan.
    En trosbekendelse er gerne et skrift, der bliver givet af en religions skaber/overhovede, og som de troende så skal tro på, ellers kan de ikke være med i "fællesskabet". Som Wiccan har jeg ingen trosbekendelse - selvfølgelig kan jeg vælge at lave mig et sæt "spilleregler" for hvad jeg kan foretage mig. Vælge at jeg altid vil vælge at arbejde i en positiv kontekst, og så gøre det til min trosbekendelse. Men der findes ingen trosbekendelse bestemt af nogen ovenfra - der findes nemlig ingen der kan give en sådan.
  14. Bruges de kræfter man har som heks til godt eller ondt??
    Selve energien man arbejder med er hverken god eller ond. En kniv i sig selv er hverken ond eller god - men den person der benytter redskabet, vælger at bruge den til positive eller negative handlinger - og så kan du begynde at skelne. Men god/ond - det er nogle udtryk som kommer helt ved siden af - det hjælper ikke at bruge en kristen målestok, når det er ikke kristent materiale du skal måle - i hvert fald ikke, hvis du vil have et ordentligt og ærligt svar.
    En flod, når den flyder er helt neutral. Når den bringer vand til vandløse områder er det noget positivt. Bliver der stormflod, og huse og veje oversvømmes, måske bliver der dræbt mennesker - så er det negativt.
    Tingene er desværre ikke så hvide og sorte som udtrykket godt/ondt beskriver.
  15. Hvordan går du klædt, i sort eller hvad?
    Hvis jeg har lyst til at gå i sort i morgen, så gør jeg det. Men sædvaneligvis går jeg i de farver der passer til årstiden og til mit humør. Har jeg min smoking på, går jeg i næsten sort - men ellers ikke.
  16. Er du medlem af en gruppe?
    Jeg er medlem af større internationale fællesskaber. Men en mindre arbejdsgruppe er jeg ikke medlem af lige i øjeblikket - i hvert fald ikke rigtigt. Min gamle gruppe er ikke officielt opløst, og jeg føler at det er den der opstår, hvis jeg får samlet en gruppe mennesker, der har de samme interesser som mig.
    Her er det måske værd at indføje, at det er vigtigt, at ingen er med uden det er af egen fri vilje. Jeg indleder altid et møde, et ritual med at forsikre mig om, at alle er med af egen fri vilje.
  17. Hvis ja, går de så klædt som dig?
    Nej da, bortset fra, at de fleste grupper bruger en slags rituel påklædning for at komme i et bestemt humør, i forbindelse med fx. ritualer. For at komme i den rette stemning. Det er det samme med smokingen - den får mig til at blive feststemt. Når jeg tager min djellaba på, kommer jeg i ritualhumør.
  18. Hvis ja, hvad laver I så der?
    Når jeg er i en gruppe, så er jeg det for samarbejdet. Det at man kan være sammen med andre. Ritualerne kan blive større og mere festlige. Det at more sig er en rigtig god måde at få tingene til at virke på.
  19. Hvilke ritualer er der -gode/onde?? - virker de og hvilken virkning/betydning har de??
    Et ritual kan aldrig være ondt - det er en fundamentalistisk kristen opfattelse at dele tingene op i gode og onde ting. Et ritual kan ikke være ondt, men den person der foretager ritualet han have en syg tankegang. Og det er vigtigt at skelne mellem ritual, og magi. Et ritual er en genoplevning af nogle ting - en samling af enkelte handlinger, ord, tanker, der tilsammen får dig til at genopleve, forstå nogle ting og deres sammenhæng. Magi er det at arbejde med livets, universets røde tråd. Og jo tingene virker - betydningen, virkningen er dem du lægger i dem. Det er dig der er det vigtigste - det essentielle i situationen. Det er dig der får tingene til at fungere.
  20. Er der nogle hekserier som "almindelige" mennesker kan bruge?? - hvis ja hvilke og hvordan udfører man dem?
    Vi er alle almindelige mennesker - og ja, alle kan udføre "hekserierne" der er ikke nogle begrænsninger. Men det fornuftige er at være sammen med andre.
    Er man negativ i indstillingen, kan ens "hekserier" også blive negative. "Hekserierne" er af natur hverken onde eller gode - de eksisterer bare. Derfor skal man holde fingrene lagt borte fra fx. alfabetlege - quija-bordet eller hvad du nu vælger at kalde det - det er IKKE legetøj. Er du i dårligt humør en dag, og det kan du være uden selv at være klar over det, så kan det gå galt. Og nej, jeg fortæller dig ikke hvordan - bare hold nallerne væk!
    Som en hovedregel må mindst være, at hvis du ikke har kørekort, så kører du ikke bil, har du ikke viden, begynder du ikke at bruge diverse lege og magiske forsøg!
  21. Hvilke redskaber er der, og til hvilken brug er de??
    Strengt taget, er der ingen redskaber - bortset fra dig selv og dit eget jeg. Men for at gøre tingene mere visuelle er der mange der bruger diverse redskaber, det bliver da "tings-magi" så at sige.
    Redskaber er alt, fra en kniv til at skrælle et æble - en cykel der kan bringe dig til skoven - en symaskine der kan hjælpe dig med at sy opbevaringsposer - en lysestage der holder dine lys - en morter hvori du kan blande din røgelse. Det afgørende er hvad du skal bruge dem til.
    Mange bruger redskaber til at symbolisere de fire verdenshjørner og de energier de indeholder (den gamle hellinistiske verdensopfattelse) - fx. en skål jord, en flaske vand, en flot fjer for luft og et lys for ild. Men der findes utrolig mange flere.
    Grunden til at der er så mange redskaber er, at de fleste Wiccans/Hexe har deres religion/livsfilosofi som en 100% integreret del af deres hverdag. At skrælle et æble bliver et ritual - "et livsopholdelses-ritual" så at sige - livet bliver en slags ritual i sig selv. Den mad du spiser bliver en del af dig - og du opfatter derfor også dit køkken som en del af dine redskaber.
    Det vil tage alt for lang tid, at forklare Jer hvad energien er, hvordan man arbejder med den osv. Der er alt for mange nuancer der ikke kommer med her - derfor kan og må dette ikke tages som en fuldgyldig forklaring på hvad hex og Wicca og redskaber er for noget. Jeg vil strengt taget sige, at emnet er så stort, at det vil tage mange dage at forklare tingene til bunds.
  22. Laver du dine egne "spells"?
    Ja, men jeg bruger diverse bøger, til at få ideer til at skrive mine egne. Men mange gange så behøver jeg slet ikke at gøre noget stort ud af det - et lille "usynligt" ritual kan være lige så virksomt som det store i forbindelse med solhverv. Er jeg fx. ude at rejse, og bussen jeg sidder i er ved at komme galt afsted, så har jeg en nem lille udgave af mit ritual, så jeg kan arbejde med en magisk-nedstressnings-formular. Det tager kun måske 30 sek - og kræver ingen stor forberedelse.
  23. Hvor tit udfører du "spells"?
    Magiske formularer bruger jeg når der er brug for det.
  24. Hvilke type "spells" bruger du?
    En magisk formular bruger energi - energien er kun neutral, det der "farver" formularen er mig og mine formål. Det er den eneste type magiske formularer der findes - så derfor er det den eneste type jeg kan bruge. Igen det der med sort og hvid magi - den holder altså ikke. Energien er hverken sort eller hvid - energien er hverden positiv eller negativ - den er der bare.
  25. Hvor meget dyrker du det at være heks, og hvor stor en del er det af dit liv?
    Jeg dyrker det hver dag, 24 timer i døgnet - og det fylder 100 % af mit liv.
  26. Tror du på liv før/efter fødsel/død?
    Ja jeg tror på et liv før og efter fødslen og jeg tror på et liv før og efter døden. Og det er menneskets opgave at gøre det så godt som muligt for sig selv og alle andre.
  27. Hvad lever du af?
    Mad. Maden køber jeg. Pengene til maden tjener jeg. Jeg tjener min løn som biblioteks-pædagog. Og jeg lever ikke af at gå rundt og lave magiske formularer hele tiden. Jeg har levet som "alternativ" behandler.
  28. Hvad syntes du om de brændende tider (hekse jagten)?
    En pervers tid, hvor alle der havde en god forbindelse til en herremand eller en stor mand i kirken, kunne tage livet af alle de mennesker de ikke kunne li. Den bog som blev grundbogen, er opstået i et par forskruede munkes hjerner. Munke som havde en sygelig fantasi - men at samfundet også var usikkert og man ikke vidste hvad der skulle ske i fremtiden var nog heller ikke uden grund til det hele. Men alt i alt en pervers tid.
  29. Hvilke evner har du, og hvad bruger du dem til?
    De evner som man arbejder med indenfor Heksekunst og Wicca-isme, er evner som alle har. Hvis du og alle andre ønsker at arbejde med disse evner, så ligger det frit for. Alle har mulighederne i sig. Kan du bruge et afslapningsbånd - tage på en drømmerejse når du hører et afslapningsbånd, så kan du også alt det andet, tingene hænger sammen.

PS. når jeg skriver hex så er det altså den person der arbejder med magi - en heks definerer jeg som det pladder der bliver beskrevet i eventyr og lignende..



Links


This page by arne jerx, send e-mail
Opdateret d. 04.02.2004