|
|
1.
Når jeg studerer Indianernes shamanisme, shamanismen i Sibirien, en heksedoktor i Congo, en medicinmand i Indonesien - når jeg besøger Same-land, Malaysias regnskov, et tempel på Malta, så er det ikke for at overtage andres tro og overbevisning - jeg har heller intet ønske om at lade min kultur kvæle andres kulturer
Jeg håber, at ved at gå ind i en LIGEVÆRDIG kommunikation med andre kulturer, kan jeg finde den syntese, som kan være grundlaget for min "nye" vesterlandske tradition og kultur.
Jeg er godt klar over, at vi i "Vesten" har ødelagt meget for os selv og ikke mindst for andre - men jeg mener også, at jeg ikke når nogen vegne ved kun at have dårlig samvittighed, over de forfærdelige ting der er sket i tidens/historiens løb.
Jo, selvfølgelig skal jeg huske historien om Wounded Knee, jeg skal huske på den behandling danskerne har givet Inuitterne i Grønland, jeg skal huske alle de indianere som er slået ihjel i Sydamerika, jeg skal huske de overgreb der er sket i Afrika, jeg skal huske Australiens oprindelige befolkning.
MEN - jeg skal også videre - vesten skal finde sin egen positive vej - derfor syntesen.
Vi har glemt hvad der engang var - derfor skal vi finde vores egen tradition, en vi føler os hjemme i - derfor er det ingen nytte til at rejse til Grønland og forsøge at blive grønlænder, rejse til Sortføddernes land for at blive "Sortfod" - ej heller rejse til Australien for at tro at man kan blive et med de oprindelige australiere.
Det jeg kan gøre er, at sætte mig ved bålet/ildstedet og kommunikere med andre folk som en af vejene til at forstå mig selv - genfinde min egen spiritualitet!
Kommunikere betyder at tale og det, som er det vigtigste i verden - sidde stille og holde sin kæft for at lytte, lytte til naturen og mine medmennesker! Det med at holde kæft, er nok det der bliver sværest at lære, for en vesterlænding!
Jeg vil forsøge at forstå andre folk - høre om deres traditioner, høre deres fortællinger og deres sange - ud fra alle disse oplevelser uddrage en syntese som føles naturlig - føles som rødderne til en "ny" venlig spirituel vestlig kultur!
Når jeg hører andres fortællinger og sange håber jeg, at nogle af mine egne historier og sange vil dukke op i mit sind - håber at de kun "ikke huskes" og ikke glemt!
2.
En drøm som jeg drømmer igen og igen, med jævne mellemrum - foregår i en stor hule, langt inde i Moder Jord. Det er ikke altid jeg ved hvorfor jeg er i hulen, jeg ved heller ikke altid hvordan jeg er kommet der, men jeg kan altid genkende hulen.
Drømmen er kun en oplevelse, en slags syn - der sker ikke rigtig noget specielt. Der er mange mennesker rundt omkring mig - hulen er ikke overbefolket, men der er mange mennesker. Lyset er som om det bestod af ene levende lys - et varmt flakkende lys, men jeg er ikke i tvivl om hvad der sker.
I centrum af hulen er en kæmpe søjle, der når fra jorden til hulens loft. Søjlen ser nærmest ud som om den er lavet af spejl-poleret sort granit. Når jeg ser efter, er der ved basis af søjlen - en hel række af åbninger - som små altre hele vejen rundt. De mennesker der er i hulen går til og fra - nogle opholder sig ved en bestemt åbning, andre går til og fra flere af åbningerne. Alle åbningerne viser sig altid at være altre, alle lige høje, men slet ikke ens. Nogle åbninger er fyldte med figurer, nogle er helt tomme, kun med et lys. I nogle er der store messing-fade fyldt med blomster eller frugt - i andre kun røgelse der brænder. Der rummer en utrolig fredelig stemning - alle deltagere er venlig overfor hinanden - er der nogle der skal til et andet alter, giver folk plads, nogle låner en røgelsespind til en anden uden at spørge hvor den skal bruges. Et eller andet sted er der udgang til verden udenfor, der bliver aldrig ubehageligt at være.
Drømmen er altid kun en oplevelse af stedet - jeg kan lugte og høre stedet - jeg kan mærke den fredelige stemning. Langsomt forsvinder stedet - men jeg er ikke utryg ved det, da jeg efterhånden ved at jeg kommer tilbage. En dejlig oplevelse.
.
1.
When I am studying the shamanism of the American-Indians, shamanism of Sibiria, when I study a witchdoctor in Congo, a medicin-man in Indonesia - when I visit the Same-areas in northern Norway, Sweden and Suomi/Finland, Russia, when I visit the rainforests of Malaysia, a tempel in Malta, then it is not because I want to take over somebodys faith and conviction - I do not wish either to let my culture suppress other cultures
I do hope, that by joining an equal communication with other cultures I can find a kind of synthesis that can be the basis for my "new" Western tradition and culture.
I know very well, that we here in the "West" have destroyed a lot for ourself - and not least for other people - I too believe that walking around feeling a bad conscience because of the terrible things that happened, makes no future.
Oh yes, of course we have to remember Wounded Knee, I need to remember the way Inuitts in Greenland have been treated by Danes, I need to remember all the people that was killed in South-America, I need to remember all the outrages comitted in Africa, I need to remember the Aboriginals of Australia.
BUT - I too need to get on - the "West" need to find their own positiv path - therefore the synthesis.
We have forgotten what once was - therefore we need to find our own tradition, a tradition we feel like our own. Therefore it is of no use to travell to Greenland trying to be a Inuitt, travell til the Land of the Black-feets trying to be a "Black-foot" or travelling to Australia to be an Aboriginal.
What I can do is, to sit by the fire and communicate with other people as one of the ways to understand myselv - re-find my own spirituality!
Communication means to speak and - what is the most important thing in the world - relax and shut up, just listen - listen to the nature and to other people! And the subject: "Shut up" - will be one of the most difficulty things to learn for people from Western countries!
I will try to understand other people - hear their traditions, hear and perceive their stories and songs - and then try to create my new roots - some more friendly roots to a "new" culture!
When I hear these stories and songs I do hope, that some of my own stories and songs will appear in my mind - hope that they only are "not remembered" and not forgotten!
2.